Nyt godt hjem søges til velcrokat og
diva.
:: ::
:: ::
Smilla er en rigtig velcrokat, skøn,
glad, legesyg og meget kælen pige, der mangler en kattekammerat
(eller to) at nusse rundt sammen med og sove i arm hos. Hun
er på ingen måde dominerende og det er derfor vigtigt, at
den/de andre katte er venlige og imødekommende, med på leg og ikke mindst hygge.
Smilla er meget kontaktsøgende, social og hyggesnakker en
del, elsker killinger, har det fint med børn og ligger gerne
spindende ved din side om natten.
Hun er venlig, imødekommende og legesyg, kommer gerne selv,
har ingen problemer med at skabe venlig kontakt til
mennesker eller andre katte og er godheden selv i alle
situationer.
Smilla sælges ikke som fritgående, mens hjem med løbegård
eller indhegnet have kun er et plus. At der er en anden
venlig og legesyg kat, er et ufravigeligt krav ligesom
kravet om, at det nye hjem skal være
erfarent og absolut blivende.
Hun er naturligvis stambogsført, fuldt vaccineret samt
chippet
og neutraliseret pga. en underlivsbetændelse.
Prisen er 1500kr, som delvist dækker udgifterne i
forbindelse med seneste dyrlægebesøg.
Kan du tilbyde Smilla og Naina et hjem sammen, da er prisen
2500kr for begge pigerne. |
:: ::
:: ::
:: ::
:: ::
Naina er en kærlig, forsigtig og legesyg
pige, som befinder sig nederst i hierarkiet af katte og
derfor ikke trives, da hun har haft en del at se til med de
fertile piger. Naina er af den grund meget på vagt overfor
pludselige bevægelser fra både katte og mennesker hun ikke
kender, men
hyggenusser, søger forsigtig kontakt, elsker pelspleje og leger en masse, når
hun føler sig tryg.
Hun har fin kontakt og social omgang med killinger og
ungdyr, som hun pusler om og leger med og det vil derfor
være ideelt, hvis hun kom i et hjem sammen med en venlig og
imødekommende ung kat eller killing.
Naina sælges ikke som fritgående, mens hjem med løbegård
eller indhegnet have kun er et plus. At der er en anden
venlig kat, er et ufravigeligt krav ligesom kravet om, at
det nye hjem skal være uden små børn, roligt, erfarent og
absolut blivende.
Det må og skal tages med i betragtning, at det vil tage både
tid og tålmodighed, før Naina falder til i nyt hjem.
Hun er naturligvis stambogsført, fuldt vaccineret, chippet
og neutraliseret.
Prisen er 1500kr, som delvist dækker udgifterne i
forbindelse med seneste dyrlægebesøg.
Kan du tilbyde Naina og Smilla et hjem sammen, da er prisen
2500kr for begge pigerne. |
:: ::
:: ::
:: ::
:: ::
|