Drægtighed
Drægtigheden
hos kat varer normalt 63-66 dage, men kan variere helt fra 52
til 71 dage. Ægløsningen foregår ca. 24 timer efter parringen,
og befrugtningen af ægget finder sted ca. 10-18 timer senere.
Hvis hunkatten bliver parret med flere hankatte i samme løbetid,
er der mulighed for, at æggene bliver befrugtet med
sædceller fra forskellige hankatte. Med andre ord kan der godt
være forskellige fædre til killinger i samme kuld. Det kaldes
"super fecundatio".
1. uge:
Æggene
passerer igennem æggelederne i løbet af 2-4 dage og kommer ind i
livmoderen 4-5 dage efter parringen. Som regel fordeler
fosteranlæggene sig ligeligt i begge livmoderhorn uanset hvor
mange æg, der er løsnet fra hver æggestok. Fosteranlæggene, også
kaldet embryoner, er på dette tidspunkt en samling celler. De
vil fortsat dele sig.
2. uge:
Sammenvoksningen
af fosteranlægget med livmoderen sker ca. 10 dage efter
parringen.
Fosteranlægget vokser, men kan endnu ikke ses med det blotte øje,
og livmoderen er ikke forstørret.
Synlige ydre tegn på en drægtighed er der normalt ikke før helt
hen i 6-7 uge.
3. uge:
På
dette tidspunkt begynder fosteranlægget at forandre sig fra at
have været en samling celler til en struktur hvor man kan
udpege de områder der senere bliver til lemmer, hjerte, øjne
osv.
For eksempel kan forskere på 18. dagen udpege det område, der
senere bliver til forben. Dagen efter er bagbens udvæksten
synlig.
På
21. dagen kan dannelsen af øregange, øjenanlæg og små hulrum,
der senere skal blive til adskillelse af tæerne, skelnes. Nogle
hunkatte , især førstegangsfødende ,vil få forstørrede og
lyserøde dievorter, men det er ikke noget sikkert bevis for
drægtighed.
Ved
anvendelse af ultralydsscanning kan man på 12-14. dagen skelne
de enkelte fosterhinder. Før den tid har det kun været muligt at
konstatere en forstørret livmoder, som ikke kan bruges som bevis
på drægtighed.
Bestemmelse
af antal fostre kan godt være korrekt på det tidspunkt
undersøgelsen udføres, uden at det stemmer overens med det reelt
antal fødte killinger. Det skyldes, at der i den følgende
periode kan ske fosterdød med resorption af de pågældende
fostre.
Jo
tidligere en undersøgelse finder sted, desto større må
forskellen på det diagnosticerede antal fostre og det fødte
antal killingen forventes at være.
4.uge:
I
løbet af denne uge kommer fosteranlægget mere og mere til at
minde om en killing. Man siger, at embryonet er blevet til et
føtus, altså et rigtigt foster. Navlestrengen er fuldt udviklet
og anlæg til tarmkanal er i fuld gang.
Udviklingen
går idet hele taget stærkt i denne uge. Anlæg til følehår på
læber, snude og over øjnene ses på dag 24. Øjenlåg og ører kan
ses, tungen dannes og i slutningen af 4. uge kan hårsække på
kroppen ses.
Hos
ca. 10% af de drægtige hunkatte optræder der en tilsyneladende
normal løbetid (østrus) fra dag 21.til dag 24. Hunkatten
optræder fuldstændig som om, hun ikke var drægtig og lader sig
villigt parre. Hun kan endog blive drægtig igen på dette
tidspunkt. Det er en tilstand, som kaldes "super føtatio". Denne
tilstand kan desuden ses hos enkelte katte omkring 6.
drægtighedsuge.
5. uge:
Fosteret
er nu fuldt anlagt, og i resten af drægtighedsperioden
færdiggøres og udvikles anlæggene til det vi ser, når killingen
fødes. I denne uge lukker ganen, så hvis en killing fødes med
ganespalte, er fejlen sket før dette tidspunkt. Øjenlågene kan
nu lukkes omkring øjet.
Drægtigheds-diagnostikken
bliver i disse uger mere sikker. Fra dag 20 til dag 40 er der
mulighed for at føle udvidelser på livmoderen som små bobler.
Det er fosteret med fosterhinder, der endnu ligger hver for sig
og derfor kan mærkes. Hvis katten er længere henne end dag 40
vil der ikke være nogen adskillelse, og man kan ikke skelne
mellem en livmoder der er drægtig og en der en udspilet af andre
grunde, for eksempel livmoderbetændelse.
Fra
ca. 30.-dagen kan Doppler-ultralysundersøgelser afsløre
drægtighed. Der kan ses en puls i navlestrengen og eventuelt
også i fosterets hjerte.
6. uge:
På
fosteret kan der nu ses følehår på snude, læber og over øjnene.
På
dette tidspunkt vil en del hunkatte afsløre deres drægtighed
ved, at deres mælkekirtler begynder at vokse. Der kan til tider
også ses vægtforøgelse, men både forøget bugomfang og forøget
vægt afhænger af antallet af fostre.
Drægtigheden
kan nu også konstateres ved røntgenundersøgelse. Fra dag 39-40
kan der konstateres forbeningspunkter i fostrene, begyndende med
fosterets kranier.
7. uge:
Fostret
ligner nu meget en killing og har udviklet følehår på snude,
læber og over øjnene. I slutningen af ugen begynder der at vokse
fine hår ud over hele kroppen, næsen begynder at få farve og
kløerne begynder at blive hårde.
Fosterhinderne
fylder nu så meget, at man ikke længere ved at føle på katten
kan mærke de bobler, som før var tydelige. Det er nu en ensartet
fortykket livmoder, og en drægtig livmoder kan ikke skelnes fra
enhver anden form for fortykkelse af livmoderen.
Ultralydsscanning samt røntgenoptagelser er brugbare til at
diagnosticere drægtighed og efterhånden også et sikkert bud på
antallet af fostre og disses udviklingstrin.
Mange
hunkatte vil nu være tydeligt tykkere end normalt. En del vil
nedsætte aktiviteten og bruge mere tid på at hvile end før. Det
er på tide at introducere kattens fødekasse eller fødested. Der
er vigtigt, at katten er helt fortrolig med fødestedet et godt
stykke tid før selve fødslen.
8. uge:
Fosteret
er nu dækket af fine hår, kløerne er hvide og hårde, og der er
begyndt at komme farveaftegninger.
Blødninger
fra livmoderen kan forekomme i hele drægtigheds perioden, uden
at dette er tegn på, at katten behøver at blive syg. Hvis katten
begynder at bløde i så fremskreden drægtighed som 8.uge, er det
en alvorlig tilstand. Den mest sandsynlige årsag er en
begyndende løsning af moderkagen, som i de fleste tilfælde vil
betyde, at fostrene fødes. Prognosen er dårlig for killingerne.
Hvis de fødes før dag 54, kan de ikke overleve. Hvis fostrene er
døde og ikke udstødes, er det nødvendigt at fjerne dem ved en
operation.
Fodringen
skal øges gradvis i de sidste 3 uger til ca. 25% over normalt.
De er en god ide at give flere og mindre måltider i den sidste
drægtigheds tid, især hvis katten er meget tyk. Livmoder med
fostre optager så meget af pladsen i bughulen at der kun er
plads til lidt foder ad gangen.
Foderet
bør være killingefoder eller specialfoder til drægtige katte.
Der skal ikke suppleres med mælk hverken nu eller senere. Der
skal, som altid, være fri adgang til frisk vand. Mange katte
tåler ikke mælk .Der er risiko for, at katten kan få diarre, og
det er et meget uheldigt tidspunkt at skulle igennem flere dage
med den form for lidelse.
9. uge:
Fosteret
er færdigdannet og forøger nu sin vægt. Hunkatten vil forberede
sig på fødslen. Hun vil ikke foretage sig meget andet end at
spise og sove indtil fødslen går i gang. Når fødselstidspunktet
nærmer sig, bliver hun rastløs og søger ofte ensomhed et roligt
og varmt sted, som helst skulle være fødekassen.
Der
sker en afslapning i området omkring skeden. Dievorterne bliver
mere fremtrædende og selve mælkekirtlerne begynder at producere
modermælk. Der bør ikke umiddelbart op til fødslen foretages
ændringer med henblik hunkattens opholdssted. Det kan medføre
forhaling af fødselsstarten.
Alle
former for stress bør undgås.
Den
periode, hvor fostrene indretter sig på fødsel, kaldes
opblokningsperioden. Den forekommer umiddelbart før selve
fødslen. Katten bliver urolig, skifter hele tiden stilling,
klager sig eventuelt, og enkelte kan finde på at kaste op. Der
er endnu ikke synlige veer, men sammentrækninger af livmoderen,
de såkaldte opblokningsveer. Opblokningsperioden må ikke vare
mere end et døgn, så skal fødslen være i gang.
Hunkatten
kan i denne fase blive sur og aggressiv og bør have fred og ro.
Ovenstående
artikel er kopieret fra
Netdyredoktor.
::
:: :: ::
|
