Tidlig
neutralisering af katte – forkortet af Diane Cruden, Ph.D.
Frit oversat af Camilla Scharff –
originalrapporten
findes her.
Er frygten for
negative bivirkninger ved tidlig neutralisering begrundet? Dette er baggrunden
for et projekt sponseret af Winn Foundation, som skal klarlægge langtids
effekterne af tidlig neutralisering.
Konceptet med tidlig
kastration og sterilisation (d.v.s. før dyret har nået at blive kønsmoden) er
ikke nyt. Tidligt i 1900-tallet var tidlig neutralisering normen, og det var først
langt senere, at spørgsmålene vedrørende bivirkningerne ved proceduren blev
stillet. I dag er de fleste eksperter enige om, at der ikke er tilstrækkelig
videnskabelig information tilgængelig til at kunne afgøre, hvornår det er det
bedste tidspunkt at neutralisere et kæledyr. Indtil fornylig var der ingen
undersøgelser, der hverken støttede eller forkastede ideen om, at
neutralisering af hunde og katte yngre end 5-8 måneder var skadelig.
Der er faktisk meget
lidt videnskabelig basis for at vælge netop denne aldersgruppe som værende den
mest passende alder for neutralisering. En af forskerne påpeger, at tidlig
neutralisering har været praktiseret i årevis, idet der er stor forskel på i
hvilken alder hvalpe og killinger bliver kønsmodne. Dyrlæger, som arbejder med
store dyr, har gennem lang tid praktiseret tidlig neutralisering af kvæg m.v.
og fundet det ikke blot acceptabelt, men i mange tilfælde tilrådeligt. Selv før
bekymringerne om overpopulation af uønskede kæledyr blev rejst i vor
bevidsthed, var der mange videnskabeligt dokumenterede årsager til at kastrere
og sterilisere sine kæledyr.
Steriliserede
hunkatte er bedre beskyttede mod brystkræft og underlivsinfektioner.
Hos hannerne giver
kastration reduceret risiko for testikelkræft og forstørrelse af prostata samt
relaterede infektioner. For kæledyrs-ejerne er et neutraliseret kæledyr lig
med et bedre selskabsdyr. De er mindre aggressive og mere kælne end deres
fertile ligesindede. Og da de ikke er drevet af deres trang til at reproducere
sig, er det mindre sandsynligt, at de stikker af og kommer i slåskampe.
Kontrollerede studier
af kort- og langtids effekterne af tidlig neutralisering har desværre glimret
ved deres fravær indtil for nylig. Der findes adskillige anekdotiske rapporter
om emnet, men fælles for dem er, at de ud fra et videnskabeligt synspunkt er
ukontrollerede forsøg. De fleste af disse baseres på tilfældigt valgte,
ikke-relaterede dyr, som kommer fra vidt forskellige miljøer.
Der er dog et par universitets-baserede forsøg mellem disse, bl.a. M.A.
Herron of Texas A&M, som i 1972 rapporterede, at neutralisering før kønsmodenhed
havde en relativ lille effekt på diameteren af hankattes urinrør.
Senere forsøg er
lavet på University of Florida, Department of Small Animal Clinical Sciences
– Florida-projektet, som blev påbegyndt i 1991 og afsluttet i 1992, blev støttet
af Winn Feline Foundation i samråd med the American Veterinary Medical
Association (AVMA). Der blev gjort et seriøst forsøg på, at begrænse miljømæssig
indflydelse og genetisk variation. Killingerne blev opdrættet specielt til
projektet og kuldsøskende blev fordelt på de tre grupper, som forsøget
arbejder med.
Moderkattene blev
tillige opfostret og holdt i karantæne-lignende faciliteter, da faktorer både
før og efter fødslen kan bidrage til forskelle i killingernes størrelse, vægt
og sundhedstilstand i øvrigt.
Dyrene, som var
involveret i projektet, er blevet fulgt i en 5-årig periode uden at der er
rapporteret nogle negative bivirkninger.
I Winn
Foundation-forsøget blev brugt i alt 31 killinger (korthår huskat) fra 7 kuld,
alle født på Gainesville Campus.
Killingerne blev delt
i 3 grupper:
-
Gr. 1 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 uger gamle
-
Gr. 2 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 måneder gamle
-
Gr. 3 (kontrolgruppe 9 killinger) blev ikke neutraliseret før de var
blevet kønsmodne, og tidligst 12 måneder gamle, da første fase af forsøget
sluttede.
Forskerne
rapporterede, at operationsprocedurerne på Gr. 1-killingerne var ligetil og
ukomplicerede, og at killingerne kom sig langt hurtigere efter operationen end
Gr. 2-killingerne og Gr. 3-kattene. Dr. Bloomberg bemærker, at selv om der kun
er ganske lidt materiale vedrørende brug af bedøvelse på dyre-børn, er børne-patienter
i human medicin generelt betragtet som værende gode operationskandidater, og at
der ikke er nogen grund til at tro, at dette ikke skulle være tilfældet hos
hunde og katte også.
De største
”problemer” ved operative indgreb på ”børne-patienter” er:
At undgå hypotermi
(at bibeholde kropstemperaturen), at give den korrekte dosis bedøvelse (da
lungesystemet ikke er fuldt udviklet på så unge dyr) og at undgå fald i
blodsukkeret. Forskerne fastede ikke Gr. 1-killingerne så længe som de øvrige,
og gav en smule Karo Sirup inden de blev bedøvet. Det skal i øvrigt bemærkes,
at på grund af den hurtige opvågnen hos Gr. 1-killingerne, blev den normale
procedure med reduktion af bedøvelsesmidlet i sidste fase af operationen
modificeret.
Kritikere har påpeget
adskillige skadelige bivirkninger ved tidlig neutralisering. Det er en udbredt
opfattelse, at neutraliserede dyr er mindre aktive og har større tendens til
fedme end fertile dyr. Det blev også påpeget, at tidlig neutralisering måske
kunne hæmme normal vækst. Og specielt vedrørende hankatte, var det frygtet,
at tidlig kastration kunne have indflydelse på udviklingen af urinrøret og
dermed føre til øget risiko for blærebetændelse eller blokering af
urinvejene. Der er tillige stillet spørgsmålstegn ved effekten på kattens adfærd,
madforbrug og behov for særlig diæt senere hen m.v.
Forskerne forsøgte
at besvare størstedelen af disse spørgsmål ved at evaluere flere parametre i
de tre grupper. Specielt kiggede de på vægt og kropssammensætning (d.v.s.
fedtprocent); knoglelængde og i hvilken alder knoglernes vækst stoppede; adfærd;
madforbrug; udvikling af urinrøret samt udviklingen af de sekundære kønstræk
og graden af kønsmodenhed.
Resultatet af
sammenligningen af vægt viste nogen forskelle i de tre grupper. Hannerne vejede
mere end hunnerne, men dette var ens i alle grupper. Undersøgelser af
kropssammensætning og kropsfedt viste, at Gr. 1 (neutraliseret 7 uger gamle) og
Gr. 2 (neutraliseret 7 måneder gamle) var identiske, og generelt federe end Gr.
3. Forskerne pointerer, at i 12-måneders alderen viste Gr. 3-hankattene
allerede de normale hankatte-karakteristika, såsom nedsat vægt og udvikling af
hankattekinder, hvilket skyldes en del af forskellen. Det er i opfølgningsfasen
noteret, at vægtforskellen på Gr. 1 og Gr. 3 er mindre synlig.
Observationerne
Der var generelt
ingen forskel i madforbruget i de tre grupper – bortset fra at hankattene har
større forbrug end hunkattene, men dette var gældende i alle grupper. Der er
heller ikke observeret nogen forskel i vækstraten grupperne imellem, dog
voksede hankattene hurtigst i alle grupper. Øget knoglelængde blev observeret
hos både hanner og hunner i Gr. 1 og Gr. 2. Dette skyldtes tilsyneladende, at
knoglerne vokser i længere tid hos de neutraliserede katte end de fertile.
Dette forklarer også, hvorfor neutraliserede katte som regel er større (længere
og højere) end de fertile. Især gældende for hankatte.
Adfærdsmæssigt var
kattene i Gr. 3 i 7-måneders alderen betydeligt mindre kælne og mere
aggressive før neutralisering end kattene i de øvrige grupper. Modsat den
almene opfattelse, var de neutraliserede katte lige så aktive som de fertile.
Undersøgelser af
udviklingen af urinvejene viste ingen forskelle grupperne imellem, udover de kønsrelaterede
forskelle, som var tilstede i alle grupper. Forskerne målte diameteren i
hankattenes urinrør og fandt heller ikke der forskelle grupperne imellem.
De største forskelle
kom til udtryk ved sammenligning af udviklingen i de sekundære kønstræk.
Hankattene blev undersøgt for forskelle i udvikling af penis og forhud samt
udviklingen af penisknoglen.
Penisknoglen var fraværende
på kattene i Gr. 1, mindre end normalt i Gr. 2 og normalt udviklet i Gr. 3.
(Penisknoglen har kun betydning i en parringssituation).
Undersøgelsen af
hunkattene viste, at Gr. 1 kattenes skeder var mere uudviklede end Gr. 2
kattene, og helt normalt udviklede hos Gr. 3. Der var ingen problemer med at lægge
kateter hos nogen af kattene. Bekymringer om at tidlig neutralisering skulle
kunne hæmme udviklingen af urinvejene er hermed ikke bekræftede.
De foreløbige
resultater af denne undersøgelse indikerer, at forskellene på katte, som er
neutraliseret i 7 ugers alderen og 7 måneders alderen, er ubetydelige. De
forskelle der var på kattene i Gr. 1 og Gr. 2 hhv. Gr. 3, er ikke nogen, der
har betydning for kattens sundhedstilstand.
Her slutter
opremsningen af selve resultaterne af undersøgelsen, dog med bemærkning om, at
resultaterne vedrørende langtids-effekterne af tidlig neutralisation endnu ikke
kendes (det gør de formodentlig på nuværende tidspunkt, men jeg har ikke
nogen opfølgningsartikel, red.bem.).
Artiklen slutter med
at fortælle, at det på diverse internater i USA, for at undgå uønskede
graviditeter, er helt normal praksis at neutralisere hvalpe og killinger før de
kommer til deres nye hjem. Dette har været udført i mange år, hvilket bekræfter
teorien om, at der ingen negative bivirkninger er ved tidlig neutralisation.
:: ::
:: ::
|